23948sdkhjf

Jysks ledelse passer butikkerne

Vandt konkurrence om at have den pæneste butik.
I morgen og i overmorgen overtager Jysks ledelse butikkerne i Frederiksværk, Lemvig og Sønderborg i forbindelse med, at det faste personale har vundet to fridage i en intern konkurrence, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Jysks danske ledelse har nemlig sendt det faste personale på to dages betalt ophold sammen med deres kolleger.

- Vores butiksfolk har i år dystet om at have de pæneste butikker og sælge flest havemøbler. De tre bedste har vundet to dages ophold på et valgfrit sted med alt betalt. Imens passer vi butikkerne for dem, siger Bo Andersen, Country Manager for Jysk Danmark.

Det er ottende år i træk, at Jysks danske ledelse skal prøve kræfter med butiksarbejdet.

Men i år er tiltaget for første gang udvidet fra én til tre butikker, så både ledergruppen, distriktscheferne og HR-afdelingen passer en butik hver.

Tirsdag morgen spiser det faste personale morgenmad i butikkerne sammen med ledelsen, inden de overlader butikken til kollegerne fra JYSKs hovedkontor i Brabrand ved Aarhus.

- Vinderne plejer faktisk at være ret spændte på at skulle overlade butikken til os i to hele dage. Men det er altid nogle spændende dage, hvor vi får snakket med en masse kunder og set, hvordan hverdagen er for vores butikskolleger. Og samtidig får vi mulighed for at justere nogle ting, hvis noget kan gøres endnu bedre, siger Bo Andersen.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094